Viser opslag med etiketten Håndarbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Håndarbejde. Vis alle opslag

1. november 2014

Hvis man ikke kan tale naturgarn såsom uld, alpaca, mink mv. så tænker jeg, at man nok ikke skal købe det online. Derimod at gå hen i en forretning og mærke kvaliteten.
Onlineforretningen kan jo heller ikke hjælpe, hvis man skriver til dem, jeg får udslæt af visse garntyper. Hvilke garner kan I anbefale?Øh!
Nogle gange dukker dette spørgsmål nemlig op i en samtale med andre håndarbejdsnørder, og egentligt er det vel op til den enkelte at finde ud af, hvad der kan tåles eller ej.

8. oktober 2014



Efteråret er så småt over os. Tiden indbyder til indendørs sysler såsom håndarbejde i alle mulige udgaver og former.
Danmark er et traditionelt håndarbejdsland med et kæmpe udbud af forskellige kreative tilbud - i privat regi såsom strikke- og hæklecafeer, fælles syaften eller væveaften i en vævekreds.
Jeg er vildt imponeret over, at der findes strikkefestivaler overalt i Danmark, og ikke kun den ene på Fanø. Flot initiativ.




21. maj 2014

Søstrene Grene har disse små målebånd, som fint kan hænge i en projektpose sammen med maskemarkørerne eller bare til at have med i en håndevending.
Jeg har købt en mindre forsyning, både til mig selv men også som en værtindegave ved f.eks. strik in eller lign.

19. maj 2014

Stash dash

Jeg er i gang med at reducere min enorme  mindre garnlager ved at strikke projekter i garn fra lageret.
Der er blevet givet lidt restegarn hist og her, beklædningsgenstande i form af trøjer, strømper, halstærklæder, små gæstehåndklæder mv. har gjort et lille bitte indhug.
Lige nu står mit bomuldsgarn for skud, 10 nøgler Paris fra Drops skal strikkes op i små vaskeklude - både til gavekassen og hundekassen.
Jeg har sat mit personlige mål om at have strikket, hæklet, spundet eller vævet 8000 meter garn inden den 19. juni 2014
Har du lyst til at deltage?

 
 

24. januar 2013

Min mor og hendes...

Moderen min fik et lilla halstørklæde strikket i Soft Alpakka i julegave, og så ville hun også gerne have et i sort...Så dette flyttede matrikel hurtigt.
2½ nøgle går der til sådan en, pind 5, 161 masker og find på alle mulige sjove strikkemønstre. Afslut hele fornøjelsen, når arb. måler ca 20 cm.

19. august 2012

Lidt restestrik

Af en eller anden mystik grund kan jeg ikke få lov til at uploade billeder til bloggen, så dette er et billedløst indlæg.
Jeg har bla. noget Sandnes Kitten mohair i overskud fra et projekt, så jeg strikker huer til de hjemløse. Det er ikke just koldt nu, men en eller anden dag bliver vi jo ramt af en vinter...
2 par pulsvarmere er også rendt af pindene - klar til at blive til leveret til de hjemløse.
Min strikke to-do-liste er faktisk hyggelig:
Sokker til min mor i turkisfarvet Ragg-garn fra Hjertegarn.
Flere huer og pulsvarmere til de hjemløse. (Uha, som det også giver plads på både nær- og fjernlager.)
Hæklede grydelapper, som kan sælges i en bod til fordel for de hjemløse.
Til sidst men ikke mindst granny squares til tæpper - både til hjemløse og mindrebemidlede børn.
Og så er der alle mine egne trøjeprojekter.
Der er lagt op til ren og skær strikkehygge i godt selskab med gode strikkeveninder og moderen min.

21. maj 2012

Hækling og strikling


Jeg hækler helst i bomuld og strikker helt i uld.
Det sker meget sjældent, at jeg gør det omvendt.
Hvordan ligger dine strikke- og hækle præferencer?

13. januar 2012


Man taler så meget om, at alle huse skal være miljørigtigt isoleret med Rockwool og hvad har vi?!!
Jeg har et helt arbejdsværelse fyldt med fibre af alle mulige slags. Og kigger man godt efter, kan man finde garn og andre fibre strategisk placeret i hele huset.
Kan det også kvalificeres som energirigtig isoleringsmateriale?

7. januar 2012

Cashmere or not


Er det snyd at kalde garn for cashmere garn, bare fordi der er 5 eller 10% cashmereuld i garnet og så kræve en høj pris for garnet af samme årsag?
Bare noget jeg kan undre mig over, når jeg cruiser webshopperne for garn...

6. december 2011

Julepynt



Anderledes julepynt til juletræet i år - i stof og filt.
Fantasien har fået frit spil.
Kønt eller ej kan diskuteres, det var bare enormt sjovt at lave...

12. november 2011

Et godt boldøje


3 patchworkbolde i sorte og hvide nuancer er blevet færdig.
Jeg har brugt en masse forskellige slags lapper fra lageret og syet over pap. Fyldet er fyldevat.
Det har taget ca 2 dage i alt at lave alle tre bolde.

3. november 2011

En i bolden


Felix elsker bolde, specielt mine patchworkbolde.
Jeg syr alle patchworkbolde over pap. Stoffet til denne bold er bomuldstof. Den er stoppet ud med fyldevat.
Det tager vel et par timer at sy en mellemstor bold sammen.
Felix kyler rundt med den, ryster den som et bytte eller dasker til den med poten.
Måske kan jeg så have mine i´fred nu....

15. oktober 2011

Når enden er god

er alting godt, siges der...
Man er lige blevet færdig med det her lækre stykke strik. Der er blevet kælet for detaljerne, der er brugt et rigtigt lækkert garn i den rigtige farve og så bvadr!!! monteringen.
Montering af strikketøjet er ikke altid sjovt, men hvis man vil slippe for at stoppe ender til sidst, hvad så med at gøre det imens strikningen foregår.
F.ex. ved farveskift kan man jo sagtens strikkehæfte eller ved overgang mellem 2 garnnøgler kan man jo hæfte ender med en nål.

Det gør det hele lidt mere overskueligt til sidst og chancen for at det ender i ufo - kurven er dét mindre.

9. oktober 2011

Sokkeland


Det bliver ikke til så meget i øjeblikket andet et par sokker. Jeg er nemlig gået i gang med et patchworktæppe også, og så hækler jeg jo også lige på et tæppe og rokkene skal jo også tilses...
Faktaboks:
2 nøgler Ragg.
Min egen opskrift.
Pind 4½.
Hot eller not? Hot.

4. oktober 2011

Lilla moskus


Uhm, som det er varmt og blødt!
Og farven er lige i skabet, altså lilla!
En ting, jeg dog har lært om moskusuld, er, at man skal aldrig strikke i det på en varm sommerdag!!!
Faktaboks:
Feather-and-Fan mønster.
Pind 4½.
2 nøgler moskusuld fra Arnica.
Hot eller not? Hot, ingen tvivl herom.

28. september 2011

Sokker har jeg nok af, omend der stadig sidder et par på pindene...så er der jo også plads til denne tuinka.
Garnet er fra nærlageret, og en hel hylde blev fri - for en kort stund!
Farven er marineblå.
Faktaboks:
5 nøgler Kitten mohair og 5 nøgler Smart.
Opskrift fra Sandnes.
Hot eller not? A dream come true.

24. september 2011

Og så de stribede


I lilla, gul, rød og pink.
Farverne vil helt klart lyse op på en vintergrå dag.
Fakta:
2 nøgler Ragg.
Egen opskrift.
Pind 4½.

21. september 2011

Lysmerøde sokker


Lysmerød kaldte min far altid lyserød...Så sokkerne er lysmerøde. -))
Jeg har været så heldig at have en mor, som godt gad at patentstrikke til mig, og selvfølgelig måtte et par sokker i samme materiale fremtrylles...Efterår, kom bare an! 
Faktaboks:
3 nøgler Trunte Superwash.
Min sædvanlige opskrift.
Pind 4½ .

18. september 2011


De er meget bløde og lækre og passer nøjagtig til mine poter.
Det bliver en ren glæde at bruge disse sokker henover vinteren.
Egen opskrift.
Eget garn - Polwarth.
Ca 100 gram er brugt.
Pind nr 4½.

16. september 2011

Sokker II


Sokker efter sjatgilde-princippet. (Jeg tænker at de ryger afsted til varmestuestrik.)
Jeg havde et nøgle Ragg i hver af farverne lilla, grå og gråtonet på nærlageret, som hurtigt blev omsat til et par tubesokker.
36 masker blev slået op, nogle rib-omgange blev strikket, og så gik den vilde strikkepind i glat og glat og...Ingen hæl eller lign. Da de var tilpas lange, blev der rundet af i fineste stil til et par tåspidser.
Pinde var 4½.