16. januar 2019

Fibre og lidt sundhedsreform.

Jeg elsker fibre - både i spunden og uspunden form - til forskellige projekter.
Det er en meget livsgivende oplevelse at gå ind på lageret, finde de fibre frem, der enten skal spindes til et projekt eller strikkes. Lige fra planlægningsfacen over mønster/opskriftfremstilling til at slå de første masker op på pinden.
Jeg er i en såkaldt kreativ super fase lige nu, for pindene gløder, og der ryger store projekter af; en bluse og en kjole + et lacetørklæde er færdigtgjort på 3 uger.
2 yderligere projekter såsom bluse og tilhørende nederdel er planlagt bagefter dette...en hue i ny og næ til kemoheads finder dog også vej.
Desværre som lungetransplanteret skal man så passe på, hvilke fibre man benytter sig af, for små fibre kan sætte sig i luftvejene. Derfor er jeg ekstra påpasselig med at spinde visse fibre.
At lande på hospitalet er ikke just en god ide, selvom de er fantastisk inde på Riget.
Hvad jeg frygter i og for fremtiden, er, at sundhedsreformen fører til, at jeg som transplanteret skal til at gå til kontrol hos vores praktiserende læge (PL) og ikke hos vores specialister afd 2154, Riget.
Det har udløst en sund latter, når jeg tænker over det absurde i reformen; Vi har supersygehuse med specialister, og alligevel skal vi til vores alment uddannet PL for behandling af den enkelte sygdom.
Ex. En lille pige får sarcoidose,  PL skal give en diagnose og behandling. Hvordan har de mon tænkt sig at løse den opgave? Tag 2 panodil og ring i morgen. /S. (Ironi kan forekomme -)))
Det vil svare til at et tømrer skal operere en patient med tarmslyng.
PS. Jeg tager det hele med ophøjet ro. Forhåbentligt vil situationen ikke opstå. (Krydser fingre for et velfungerende dansk sundhedssystem.)
OBS!!!Jeg har en meget stor respekt for vores PL, sygeplejerske og læger mv. i det danske sygehusvæsen. De kæmper hver dag med for få varme hænder, for mange overbelægninger på div. afdelinger, tåbelige nedskæringer og dårlig løninger.  Stress er en naturlig del af arbejdsdagen, og tit og ofte får alle mere eller mindre med en følelse af nederlag. Stor tak til jer derude.

20. december 2018

Lækkert garn.


Jeg køber jævnligt lækkert garn fra forskellige forhandlere nøjagtig lige som mange andre danskere.
Dette garn af cashmere og kameluld i min yndlingsfarve - lilla - har jeg et par kilo eller to af. (God pris, da det er et overskudsgarn fra tøjindustrien.)
Nogle få hundrede gram er blevet forvandlet til et superlækkert sjal med en bred blondekant.
Resterne af garnet fra de få hundrede gram er blevet forvandlet til en hue mv. som så igen har fundet vej til de hjemløse, Røde Kors og Kemopatienter...
Jeg kontaktede i den forbindelse en designer, som har kreeret en fantastisk sjov hue, der kan skabe lidt glæde i en kemopatients verden; Om jeg måtte strikke huer efter designerens originale opskrift og i det orignale garn og så donere det hele til et velgørende formål som kemopatienterne? Svaret kom prompte: Nej!!! Jeg kunne benytte en anden opskrift, der var lagt til fri afbenyttelse, men ikke det omtalte. 
Bevæggrunden til svaret får jeg nok aldrig afklaring på.

Disclamer:Hvis det er en købeopskrift, og jeg bruger det til velgørende formål, så spørger jeg altid designeren først, så jeg ikke kan få fingrene i klemme legalt set.
Der kommer jo altid noget godt ud af noget skidt, så jeg har sidenhen udviklet et par hueopskrifter til velgørende strik. De er både charmerende, fine og kan pyntes med alskens perler, hæklede blomster el. lign.
Designeren ønsker jeg alt godt for. 

14. oktober 2018

Farvel og tak, ven.

Vi har været fastliggere, løsliggere, teltcampister...you name it! Vi har prøvet campinglivet på godt og ondt i en stor del af Europa.
De sidste mange år har vi haft en fast efterårsplads på en meget attraktivt beliggende og velholdt plads i en smuk del af vandkantsdanmark.
Desværre har vi truffet den store beslutning, at vi ikke ønsker at støtte pladsen mere af forskellige årsager. En af dealbreakerne er, at der ikke bliver gjort ordenligt rent på toiletterne. (Det er et must for mig, at der er rent af hensyn til mit ikke-eksisterende immunforsvar. Og ja!!! Jeg bruger gerne det, vi har i vognen.)
Hvis man vil som pladsejere vil have, at gæsterne skal klippe hækkene på pladsen eller køre med grenklip fra pladsens træer, som vil jeg som minimum mene, at man skal stille værktøjet til rådighed for gæsterne evt. med et refunderbart depositum. Ikke at leje det ud eller forvente, at gæsterne skal ud at investere i diverse værktøjer til at udføre opgave. Ikke alle bor i hus og har have.
Jeg har også et princip, der hedder, at jeg betaler ikke for at have min hund med på camping. Han får jo hverken foder, hundebad el. lign. stillet til rådighed af dem. Opløselige hundeposer i majs har vi selv med, så vi ikke belaster miljøet.
Mange ting går, at v siger tak for besøget. Håber, at I må få en god fremtid. Vi trækker stikket til jeres plads.   

21. august 2018

En strikker ser rødt...

Jeg har i de sociale medier observeret en kedelig tendens til uopfordret tiggeri af den værste slags de sidste par dage.
Det er et stort no-no i min verden.
Et eksempel var, en fantastisk kreativ hækler og medcampist, der havde designet og hæklet et par grydelapper nøjagtig magen til hendes egen campingvogn, fordi hun a) ville glæde sin mand og b) de gamle hang i laser.
Samtlige 35 andre såkaldte medcampister ville gerne bestille et par eller to og betale en sum for arbejdet, selvom trådstarter havde gjort det meget tydeligt 0 salg. Eller med forslag om, at de skulle sættes i produktion, for de kunne sælge fantastisk godt!
Den allerbedste var naturligvis, at nogle ville have, at hun skulle designe og hækle nogle grydelapper nøjagtig magen til de enkelte cv, som nogle af de 35 andre ejer.
Et 2. kedeligt eksempel er, at en dame ville give en masse garn væk til genbrug, som så kunne sælges til andre mennesker - og derved kunne overskuddet gå til den specifikke genbrugsbutiks velgørenhedsprojekt og evt. drift.. I stedet fik hun en masse plagerier om, at det ville være så godt for netop den enkelte plageånds specielle sociale velgørenhedsprojekt. Ikke en af dem havde evnen til at stoppe sig selv. 

24. juli 2018

I en håndarbejdsgruppe på et af de store sociale medier krævede det at være medlem for at se ongoing poster mv.
Et medlem, en meget dygtigt kreativ dame, havde fremstillet en smuk farvestrålende beklædningsgenstand (muligvis bluse.)
Naturligvis havde hun modelleret foran en person, som så havde fotograferet hende. Det var så vældigt professionelt ud, og hun lignede en fotomodel.
Så damen uploader sit foto med tekst mv.
I denne gruppe har alle censorerne  administratorerne meget fokus på brud på copyright lovene, for nogle af brugerne kunne være stygge nok til at "låne" billeder af andre. Så meget fin gestus.
Damens foto blev prompte slettet, og hun fik kort besked om, at der var brud på copyright lovene, så hun blev smidt ud af gruppen næste gang...
Damen uploadede igen samme foto med teksten: Det er mig selv på fotoet. beklædningsgenstanden har jeg selv hæklet/strikket/hakket. Tjek evt. min personlige side for andre billeder.
Hun fik en undskyldning, og meldte sig promte ud af gruppen... En ubehagelig oplevelse. Jeg meldte mig også ud kort tid efter.

6. maj 2018

Bryllyp og med alt til faget hørende



Min kusine sagde ja i en romantisk gammel landsbykirke til hendes livs udkårne.
Bagefter kørte vi til gården, hvor festivitasen skulle foregå.
Gården er ejet af brudens mor og stedfar. Hele den ene længe er lavet til selskabslokale/cafe/hyggeområde og muligvis gårdbutik på et tidspunkt.
Plads var der rigeligt af, men vi indtog heldigvis drinks mv. ude i den store parklignende have med udsigt til marker, vand og et 18-hullers golfbane.
Solen bagte ned over os. Så herligt.
Senere fik vi så fin mad - naturligvis lavet af en særdeles dygtig kok.
Bruden elsker håndstrikkede klude til køkkenet, men er ikke selv så kreativ, så da det var kommet mig for øre, fik jeg sat ind i pindene og fik hentet noget gråt garn ned fra hylderne.
Jeg strikkede også et par hvide i en lidt større størrelse sammen med et pænt gæstehåndklæde, hvilket også kan bruges til deres lille søn på 3 måneder. Det vakte i hvertfald lykke.
Brudeparret fik en ordentlig ladning gaver fra os, selv godbidder til deres skønne franske bulldog var der. (Hun var også med til festen.)
Desværre var der et lidt kedeligt udfald, for nogle af de lidt yngre gæster  - på 30 - 35 år - mente, at de var på den lokale bæverding, så de drak tæt og godt. Manerer var der vist ikke så meget af, og der blev råbt højt, klappet i bordet mv. Ubehageligt for os andre, der gerne ville tale sammen på tværs af bordet.
DJ spillede god musik, men en anelse for højt, så samtalerne døde hurtigt ud. Lidt øv, for mange af gæsterne har vi kendt i mange år, og det er altid sjovt at følge med i hinandens liv.

20. april 2018

Kender du websitet Woolspire her i Danmark?
Synes du om deres koncept?