30. november 2021

Gør det, nyd livet, værd at leve...


Normalt ser jeg ikke tv, kun ganske få ting rammer min indre streaming interesse, men nyhederne vedr. uvaccineret unge som ældre mennesker i mod Covid 19, stigende tal, muterende vira osv. fik i den grad vækket min indre løve.

Vores stakkels overbebyrdet stresset slidte sundhedspersonaler i alle former og figurer bliver igen og igen udsat for smittede Covid-19 patienter.

Kære du, der ikke er vaccineret. Bliv vaccineret, du har intet at være bange for.

Jeg har fået min booster-shot eller 3. sprøjte om du vil, og eneste bivirkning var ondt i min skulder et par dage. Det var det.

Fordi man har oplevet at være småsyg efter en influenza vaccine for år tilbage, så kan der måske komme nogle bivirkninger fra Covid-19 vaccinen...Hvad vil du helst? Være i live og nyde livets fantastiske mangfoldigheder, duften af roser og forår eller vil du hellere dø af en nasty sygdom - uanset de forhold, der tages?

Jeg har selv et hav af kroniske diagnoser, som kræver tonsvis af medicin, noget heftigt smertestillende og alt det andet sjov, men alligevel vil jeg hellere være i livet, fordi jeg faktisk...

                      IS living my life to the max.😁😂💚💙💛💜

Pas på jer selv i denne tid.

Glædelig jul til alle.💟💟💟


 

17. september 2021

Strikkegear og det man ikke må gå ned på...


 Det er godt nok nogle år siden, jeg købte dette hos Sysleriget...men dette lækre garn skal forvandles til en hue (Lima fra Garnguru) og et par vanter. (Der bliver tilsat en lækker sjat månestråle fra Camarose.)

Jeg har så ventet på min sjat månestråle 😏 fra afsender, så jeg - utålmodige sjæl med kriblen i fingrene - kunne få gang i strikkeriet. I denne har jeg fået besked om, at der lå yderligere to forsendelser på samme posthus som nævnt i forrige blogindlæg. Stadig ikke vores normale posthus, som vi både hører under postmæssigt set og altid vælger at benytte på grund af det minimale afstand.  Nu har gemalen kørt til det posthus for at hente alle 3 forsendelser, for de har naturligvis ikke gjort en dyt ved den forsendelse, jeg lavede reklamation på tidligere på ugen...vel! Nejda.

Der kommer en klage. Der kommer 2 og der kommer så også en 3. Men inderst inde er de jo nok lige glade. 

Hvad vi har gjort for at få den behandling, ved jeg ikke. En ting ved jeg, det er en overlagt handling fra en eller andens side. 

At man tager penge for en service og ikke yder den service, det kalder jeg grådighed.

Hvad jeg selv kan gøre ved det, er meget enkelt. Jeg benytter simpelthen ikke firmaer eller webshops, som tilbyder udelukkende Postnord som fragtpartner. Nul, Nix og nej!!! Ydermere vil disse 3 firmaer blive informeret om, at jeg ikke vil benytte mig af deres services mere grundet deres valg af fragtfirma.

Sucks to be you, dingbats.

#Postnord#Øv

14. september 2021

Postnord og deres retningssans eller mangel på samme.

 SMS tikkede ind på mobilos sent her på eftermiddagen. Ok, fair nok!
Pakkepost/Postnord. Videresendt til gemalen. så han kan samle den op på vejen hjem...Øh, den er blevet afleveret på et posthus i en by, jeg bor meget langt fra.
Så jeg ringer til Postnord for at få den omdirigeret til det valgte postHUS her i byen - kort fra hvor vi bor. 
Suk! Jeg sad i kø i første gang i 35 min. fra nummer 82 til nr 5, SÅ blev røret smækket på. Andet opkald varede kun 45 min fra nr 107 til 1, hvor jeg fik fat på en virkelig sød herre i Postnords Kundeservice. (Han havde en absolut charmerende britisk/amerikansk accent.) 
Kundeservice er stik i mod deres pakkeservide, nemlig fin!!!
Min erfaring med Postnord omhandler altid fra manglende, forsvundne, smidt ude på en sti 1½ km fra min bopæl og leveret af en herre i lokalområdet. Bureaukrati i forbindelse med bobehandling til omdirigeret forsendelser til byer i forskellige dele af Sjælland - altså uden mit ønske om sådan.
Derfor har jeg fravalgt butikker, som kun har Postnord til forsendelsespartner. (I dette tilfælde tilbyder netop denne Webshop en vare, som ingen andre forhandler. - Og så gik det galt.)

Postnord har en retningssans som højre hånd, hvor tommelfingeren sidder til venstre eller...😅😅😅

23. august 2021

Flyet til London eller hvordan en ferie startede mindre godt.

 For en del år siden skulle jeg rejse til London på en forlænget hyggeferie, hvor vi skulle bo i midten af pulveriserende smukke London.

Vi havde lejet en dejlig hotellejlighed, for det med at gå ud at spise fremmede steder er et big nono for sådan en som mig. (Immunsuppresseret immunsystem.)

England har nogle af de mest fantastiske grøntmarkeder, hvor de fleste ting allerede er både skyllet og renset, og derfor klar til brug. Udvalget er også ekstremt stort i f.ex. eksotiske frugter og bær. En af mine store favoritter er de lækre salatblandinger. NamNam!!! Vegetar himlen.

Selve ferien var så fantastiske. England og London og de fantastiske briter, jeg har mødt har en stor stor plads i mit hjerte.

De har nogle af de mest søde shopkeepers specielt i deres mange garnforretninger. Loop London er min absolut favorit. Hele stueetagen af den fine fine butik var dengang fyldt med min yndlingsfiber - Cashmere. Ahhhh!!!

Mærkværdigvis nok havde vi ikke overvægt på vejen hjem. Haha!

På flyet til Heathrow airport stod vi i midtergangen og fik i en fart slået bagdelene samtidig med at vi skulle arrangere den lille håndtaske og en tom vandflaske! i de sæder, vi havde fået tildelt - det var lige ud for en emergency udgang, så en anelse med benplads. I rækken skrot over for os sad 2 usædvanligt ubehagelige mennesker i vel nok slut 40´erne.

Før vi fik sat os, fik vi i en hårdt råbende tonefald fra den rædselsfulde Karen (titel brugt på Reddit til at beskrive en absolut rædsom personlighed), at vi skulle sætte os ned, smide flasken ud (tømt i gaten og ledte efter en skraldespand på vej til flyet. Fandtes ikke.) og spænde vores sikkerhedsbælter. Og hvorfor havde vi overtøj på. Det skulle være tjekket ind med evt. kufferter (WTF!) Samtidig havde vi pligt til at læse sikkerhedsarket om udgangen alt i mens vores tasker skulle stå på gulvet. (Ikke tale om, at min lille en anelse større end en kuverttaske fyldt med livsvigtig medicin skulle stå på et gulv.)

Jeg har aldrig været så rystet over at blive overfuset før, at jeg næsten var mundlam. Min formodning om, at de 2 Karens troede jeg var 12 år, og ude at rejse med min mor - på dengang 62 år.

På et tidspunkt vendte min mor ryggen til dem, og de fik ingen opmærksomhed andet end negativ fra de andre passagerer. Først da gik det op for dem, at de lavede en offentligt scene.

Karma ville så, at de to måtte vente længe på at exit flyet, da samtlige passagerer bagtil gjorde alt for at lukke dem ude -)

Hjemturen via Heathrow skal  man som i dag gennem Securtity, hvor jeg blev bodyscannet, befamlet 2 gange og skulle næsten strippe i fuld offentlighed. En Security person mente også, at mit pas skulle inddrages, så vedkommende tog det fra mig og gemte det...Det billede lader vi så lige stå.

Ser I, metaldetektoren blev ved med at dinge på grund af en metal dims, de mente jeg havde på min person... 

Jeg havde en beklædning bestående af strikket  uld/alpaca nederdel og bluse (Surprise!) og et par strømpebukser i bomuld på. Skoen var et par ballerina uden nogen former for metal. Selv min vielses- og forlovelsering var - i en lille hjemmefra bragt gennemsigtig pose taget af.

Div. undersøgelser viste intet.

Passet fik jeg tilbage, min bagage fik jeg også med - medicin var heldigvis indtaget, så intet tilbage - og fuldt af onde øjne gik vi ud til gaten, hvor vi fik en absolut fin flight hjem. 

De lod mig endeligt gå, da de fandt ud af efter flere insisteringer, at jeg er dobbelt lungetransplanteret og sat sammen af kirurgisk ståltråd, som vi plejer at kalde det. Sjovt som et lille kort på både dansk og engelsk kan informere det fra Riget. (Noget vi altid er udstyret med og skal bære i tilfælde af hjælp fra andre sundhedspersonaler.)

Uha, som det kan skræmme sådan nogle, når man viser dem et ar fra struben og et godt stykke ned til maven... sådan da. 

Jeg har ikke rejst siden på grund af det oplevelse med Security - desværre samme oplevelse med dem her i lille DK, så nej tak til fly, kun lande i kørselsafstand.

4. august 2021

Beskrivelse af et begreb i strikkeriets verden...


Når man har strikket en hue som f.ex. denne på billedet, så har man produceret et beklædningsstykke. Dette består af 2 tråde, som igen forvandles til et fast stykke. Mange engelsktalende strikkere kalder sådan en fast stykke for FABRIC. Denne danske oversættelse lader meget tilbage at ønske, for vi oversætter den som regel til stof eller materiale. Min personlige oversættelse rammer beklædningsmateriale. Hvad synes du?

Facts om huen: 50 g Merino og en rest alpaca, ca 50 g/25 g, pind 5.                                          Opskriften ligger som altid tilgængelige under opskrifter her på siden. Ingen nye teknikker tilført udover 2 enkelte rækker med mosaic knitting.  












15. juni 2021

Det der med vinger

 Kan du huske legen Klud -dermor fra dengang vi var små?😎

Eller en gang tovtrækkeri i skolegården?

Jeg har gang i noget reklamation med et firma, der svarer til princippet af sådanne lege.

Det gode firma skrev lige ud, at de pakker alting med det samme. Og at  (citat): “ kunne tyde på, at pakken må være åben undervejs..”

Øh, tandtråd, tandpasta mv er måske fløjet ud af kassen, men min nye Oral B tandbørste blev i boksen med en faktura…

Jeg så en omgang tandtråd få vinger…😂😂😂

Ps. Den var hermetisk tillukket og ikke åbnet/gentapet, da vi modtog den. 

Opdatering af de sjove: Jeg fik for lidt siden en mail fra firmaet, hvoraf de har modtaget alt det manglende i min kasse i en særskilt forsendelse fra fragtfirmaet. Nu er det så på vej til mig igen...

En positiv tilgang til hele situationen er altid en god ting, og enden var heldigvis god. Punktum kan sættes for denne sag. Anbefales altid, at når man modtager en forsendelse i pakkeshop eller af fragtfirmaet, så tag billeder af forsendelsen i samme moment. (Hvis det nu er, at indholdet har fået vinger af en eller anden grund. -))))))))

6. maj 2021

Sygdomme, diagnoser blodprøver og hvad har vi...

Jeg går til kontrol i ambulatoriet hver 3. måned inde hos vores fantastiske juveler til læger, sygeplejersker og gode andre personer i sundhedsvæsenet inde på Riget.

Hver gang jeg har været derinde de sidste 1½ år, har jeg stort set fået en ny diagnose hver gang - eller en skøn ven/veninde/familieenhed får en sygdom på nakken. (En har fået brystkræft, en fik hudkræft og skulle have en metalstang indopereret i ryggen grundet sygdom samtidig.)

Sidste gang fik jeg en Knogleskørheds-diagnose. Denne gang var det en lille blodprøve, som tilfældigvis havde vist noget forhøjet hormon et eller andet sted, så jeg skal forbi en endokrinolog på et tidspunkt.

Blodprøver helt tapfrisk fra i morges - på et fastende medicinhjerte - blev sendt til laboratoriet til videreanalyse, så  må vi se, hvad de viser denne gang.

Som DLTX bliver vi fulgt gennem resten af vores liv med mikroskopiske briller. Intet er overladt til tilfældighederne. 

Vores dygtige læger er mere end lungelæger, de breder sig over et langt langt større helbredsfelt, og sørger for, at vi kommer til viderebehandlinger gennem egen læge eller i visse tilfælde huset.

Et ex. herpå var, at jeg har i et godt stykke tid tabt mange kilo, fordi en del af min antiafstødningsmedicin hedder Prednisolon, og det tager man meget på af. I mit tilfælde + 20 kg. De var nærmest i alarnberedskab på afd., indtil de fandt ud, at det er et ønske - og nu en realitet - at smide de mange kg. (Helt ærlig så er jeg 1½ l... høj og bred, så for mange kg fedt er ikke kønt.)

 Nu må det gerne stoppe det der sygdomsræs. Og mange tak for det.