Viser opslag med etiketten uld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten uld. Vis alle opslag

24. april 2022

Størrelse platfod


En tidlig mandag morgen fik jeg hæftet de sidste ender på disse 2 sutter, så de kunne ryge i vaskemaskinen.

Sutterne er udviklet delvist via en gratisopskrift fra en eller anden obskur website😏 og egne erfaringer med tidligere projekter på en pind 5,5. Garnet er noget flerfarvet Viking garn fra webshoppen Rito.

Et nemt projekt, og plads til at udvikle sine lattermuskler, eftersom før valkning ramte jeg en størrelse 50. Ikke just min normale skostørrelse. 

3 gange fyldte vaske og tumbler tid måtte der til, før de sad lige i skabet. Nu er de så trukket i form og mangler så at få tilsat 2 filtsåler eller strømpestop.

Filtet fik jeg fra Stof og Stil sammen med nogle knapper og en meter fleece, som jeg fik klippet op i flere brede strimler, flettet og slå knude på til henholdsvis et tandvenligt knudebold og trækreb til bassen. Ikke at det slår et par gamle (rene) sokker af mine til trækleg, når man er hund her i huset.💗💙💚

14. juli 2015

Kan man få garn nok?





Jeg kiggede lidt på mit garnlager i går -og fik ryddet op i alt mit bomuldsgarn. Efter de første 150 nøgler holdt jeg op med at tælle...
Der er meget garn, og yderligere 40 nøgler ankom med posten i formiddags. Jeg er ved at kreere et nyt juletæppe til mig selv i rødt bomuld. Mønsteret har jeg ikke lagt mig fast på endnu.
Vi har et i alle regnbuens farver, lilla og hvide farve, et sortkantet regnbuetæppe mv. Et mangler kun en halv kant, og 2 hele tæpper til vores campingvogn er også i processtadiet...
Jeg foretrækker at hækle i bomuld, for det er noget nemmere at vaske i forhold til uldtæpper...min vaskemaskine har uldprogram med vuggeprogram, men det er tungt som et ondt år ved tørring - og ulempen er, at det trækker langt. Bomulden beholder sin formfasthed, fordi det ikke har nogen hukommelse og derfor 40 grader, derefter på et tørrestativ.

30. september 2014

I alle regnbuens farver


Bluefaced Leicester udgør fiberbasen for dette lækre garn i alle regnbuens farver.
Man bliver ikke træt af at se på alle de skønne farver, uanset det gråvejr vi holder os ude i dag. Farver gør os glade, så farverne er flyttet ind.
Resterne af garnet går som altid til min mor...

11. juli 2014


3 nøgler 3-trådet strømpegarn er kommet af rokkene og er allerede i færd med at blive omdannet til strømper.
Fra venstre: 3-trådet blå 100% merino fra Uldportalen. 100 gram/120 meter.
Midten: 3-trådet blå/hvid merino/bambus fra World of Wool. 100 gram/125 meter.
Fra højre: 3-trådet hvid merino/bambus fra World of Wool. 100 gram/125 meter.

22. juni 2014

Tungt billedspam og fiberrigt...











Dette er kun et lille indblik i de mange uldhjul, jeg har på lageret i øjeblikket.
Jeg er godt i gang med at spinde de mange fibre op til garn, nogle ryger tilbage på lageret, andre bliver strikket op og igen videre til andre søde strikkere.
Jeg leger meget med farverne og prøvesammensætter dem, så de skaber kontrast til hinanden; f.eks. det nederste billede med det gråblå fiberhjul snildt blandes med billede 6 fra oven.

13. juni 2014

Hvid merinould og turkis alpaca købt hos en lokal garnbutik på en getaway i foråret.
En ganske almindelig strikket-på-rundpind bluse med 2 påsatte ærmer uden ind og udtagninger. De- signet er enkelt og kedeligt.

5. juni 2014

Strikkebloggens genoplivning


Strikketing lever endnu, det gør jeg også-))
Har tilbragt et par herlige dage på Riget med de skønneste læger, patienter, sygeplejersker, pårørende mv. Og naturligvis de uundgåelige undersøgelser i rå mængder.
Alt er heldigvis bare så fint, så fint.
---Garnet øverst er Malabrigo silkblend i lillaagtige farver, den nederste er håndspundne/håndmalet BFL fra en Etsy-butik.
Egentligt ikke ren meget forskel på disse to garner...
Har du været ude for noget lignende?

27. maj 2014

Forskellige farver og uld er ved at danne basis for min nye vesteting fra Knittyspin.
Man kan naturligvis også strikke den i alm. uldgarn eller lign.
Jeg er ved at spinde 200 gram Rose Petal fra Garngalleriet, 100 gram g anemone fra Saras Texture Craft og ensfarvet merino fra lageret.

6. april 2014

Anderledes strømper


Faktaboks:
Garn: 2 nøgler superwash merino/Lanas stop.
Pind: Knitpros Dreamz strømpepinde 3½ og 4½
Opskrift: Min egen
Teknik/ændringer: Hælklap som altid, stjernetåen er ændret med indtagninger på hver anden pind.

22. marts 2014



Et kæmpe uldbatt på 100 gram ca i forskellige fibre, f.eks. kidmohair, merino, finuld mv. i farverne hvid, pink og en lille smule brunligsort.
Jeg opdelte ulden i mindre stykker og forsigtigt trak dem fra hinanden; en slags pre-drafting, for at gøre spindingen nemmere, en slags modificeret longdraw.
Til sidst blev de to tråde tvundet til en slags artyarn. (En slags tykt og tyndt garn med lidt ujævnheder fra de mange uldsorter.)

17. marts 2014


Splatkage hedder garnet.
Det var rigtigt sjovt at kreere garnet...først fandt jeg rester i pink, lilla merino og hvid silke frem på lageret, fik fat i mit blending board  til små fine ulddunter (rolags) til endelig spinding.
Eftersom det var en test af blending boarded, så kendes gram/længde ikke.
Det er lagt på lager indtil videre.
De fleste af mine rokke er optaget af hvid merino til en bluse fra Familiejournalen i denne uge.

13. marts 2014


Har du nogensinde  - for sjov - prøvet at regne på, hvor mange meter eller kilometer garn, du har på dit garnlager?
F.eks. et fed håndspundet garn ud af ca 100 gram uld giver i gennemsnit 300 meter.
Et slag på tasken vil jeg ikke engang komme med, det er for skræmmende at tænke på -)

6. marts 2014

Store bagedag er det ikke, men store farvedag er det til gengæld.
Som lungetransplanteret er det strengt forbudt at bruge kemiske farver (f.ex. Lanasyn) til at farve uld med: Koolaid er også strengt forbudt på grund af pulverkonsistensen.
Hvad gør en klog så?
Jeg bruger ganske almindelig madfarver fra Føtex, Fakta og lign. Fikseringen sker med økologisk lagereddike - uden farve. Fremgangsmåden er denne.

18. februar 2014

Smagfuldt


Fra en engelsk indie-dyer modtog jeg denne lilla/hvide BFL-fletning i sidste uge.
Smagfuldt pakket ind sammen med en håndskrevet hilsen.
Virkeligt dejligt at modtage sådan en lækker pakke, når der er gjort lidt ekstra ud af det. 

16. februar 2014

Hvad er man uden garn?

Jeg ryddede ud i noget af mit fjernlager her forleden, bare en enkelt bedroller blev tømt og overført til arbejdsværelset.
Isager alpaca, Pisa fra Wilfert, Onion garner mv. i en herligt rodet bunke ligger nu pænt arrangeret på diverse hylder, så jeg har lidt mere (ironi kan med fordel bruges her!) styr på garnlageret.

15. februar 2014

9 små bundter merino af 50 gram i lilla og lyserøde farver klar til at blive spundet til et nyt tørklæde.
Uha, som det bliver godt.

9. februar 2014

9. februar 2014

BFL

Alpaca/merino fra Ashford
Mange gram fibre er omdannet til mange meter garn det sidste stykke tid.
Ryggen har brokket sig lidt over for meget strik, så spinding måtte til -)
Faktaboks:
Fibre: Koksgrå alpaca/merino fra Ashford, lyselilla BFL fra World of Wool.
Lager: Ja.
Formål: Koksgrå - sjal, lilla - returneret til lag.
Teknik: Alm. inch by inch på Ashford Traddy. Pind nr 5.

20. januar 2014

Spinderier

Lilla eller lavendel? Hvad synes du, at farven skal kaldes?
                    
Faktaboks:
Fiber: Bluefaced Leicester totrådet
Vægt: 100 gram
Pind: 4 - 4½
Lager: Ja.
Formål: Måske et tørklæde eller cowl.
Teknik/andet: Longdraw for at få så meget luft i som muligt. BFL er en langfibret uld og skabt til longdraw. Tvindingen foregik på min el-rok.

5. januar 2014

5. januar 2013

Hvid og sort merino fra Drops er fundet frem og er allerede på pindene.
Modellen skulle gerne ende sådan - bortset fra at bundfarven er sort, og striberne er hvide.
Egentligt skulle ribben være strikket på pind 4½, men jeg strikker på en p 4 for en mere fast kant. Som bekendt er merino jo et meget elastisk garn, så lidt mere fasthed er at foretrække.

26. december 2013

2. juledag 2013

Solkysset marker fulde af raps sent forår tidlig sommer...suk. Naturligvis hedder garnet sollys.
Her midt i en kold, grå og kedelig vinterperiode fandt jeg disse solgyldne fibre frem, og bliver man ikke bare i godt humør af det?
Faktaboks:
Fibre: Merino.
Vægt. 200 gram.
Lager: Ja.
Teknik/rok: 2 trådet longdraw, Ashford Tradi. db.