3. december 2007

Julemarked på Gisselfelt slot.


Tidligt søndag morgen drog gemalen (gabende) og jeg afsted mod Gisselfelt slot for at mødes med moderen min og dennes veninde, fru Britt. (Sød dame.)
Vi havde forinden checket slottets website for oplysninger om julemarkedet, parkeringsforhold mv.
I et eller andet ugeblad havde vi set billeder fra tidligere tiders julemarkeder. Det så behørigt spændende og tiltrækkende ud.
Dankortet var kørt i stilling klart til brug og kontanter var hævet til eventuelle kontantkøb.

Vel ankommet måtte vi så køre rundt for at få et parkeringsplads. Lidt ufedt.
Vi gik rundt og så på de mange boder og varer, som blev budt til fals - lige fra de håndlavede nisser til halve meter spegepølser.
Alt hvad denne blogejer kom hjem med, var 300 gram merino.
Der var alt for mange mennesker og alt for lidt plads. Vi gik nogle gange gåsegang, blev klemt og kom virkelig hinanden ved. Sørgeligt, for det kunne blive så godt, hvis bare der var lidt mere plads.
Ikke det bedste julemarked denne blogejer har været på, men slotsparken, slottet og naturen omkring er altså enestående. Så naturen blev nydt i fulde drag.


3 kommentarer:

Karen-Ditte sagde ...

Så meget trængsel for så lidt :-)

majsan sagde ...

Ærgeligt at det skal være så besværligt at få parkeringsplads.Det ser rigtigt dejligt ud dernede.
Herligt med lidt julestemning. :-)

Felix sagde ...

Er det ikke også en af julens mange glæder -) sikken voldsom trængsel og alarm?!!
Der er virkeligt smukt nede på Gisselfelt slot.