Jeg vil - og har - aldrig nogensinde lade andre føle, at de er til besvær.
Tænk hvis man møder en person, som i forvejen er ramt af f.ex. sygdom og så lader personen vide, at vedkommende kun er til besvær.
Øh, det gør man bare ikke i min bog. Hvad er det for en holdning til sine medmennesker i dag?!!
Hvad med at tænke på andre, før man tænker på sig selv, eller er det en saga blot?
1 kommentar:
At sige til folk at de er til besvær er klart umenneskeligt, hensynsløst, selvisk.
Man må vende det på hovedet og spørge hvilken ret der kan få folk til at sige, at andre ikke har ret. Jeg kender godt følelsen.
Mærkeligt nok fik jeg først bevidsthed om at jeg i den grad har lige så meget ret som de andre da jeg på et tidspunkt var ved at dø (undskyld jeg taler om sådan noget væmmeligt noget :-) ) Lige i den situation bliver man jo klar over, at livet er det, som giver ret til at være her.
Så er det lidt lettere at sige fra overfor folk som - nogle gange med gode intentioner - prøver at overbevise mig om hvordan jeg skal være! (her indsættes et lille klem).
Håber det går over med halsbetændelsen.
Send en kommentar