Yngstefætter spurgte for godt en uges tid siden om ikke jeg kunne hækle et slumretæppe i uld til ham. Hans mor var med på en lytter og forslog cashmere eller alpaca...Jeg tog ikke forslaget seriøst, men slog det nærmest hen i spøg, at det skulle hækles i moskusuld nu, hvor vi alligevel er ude på de vilde vover.
Det var de da helt med på. De kære familiemedlemmer har ikke så megen indsigt i garnforbrug og fik dog aldrig at vide, hvad den samlede pris ville blive...gæt selv.
Svaret var nu et enkelt nej. Jeg kan ikke fordrage at hækle i uld og gør det ikke for nogen. I stedet anbefalede jeg at vende snuden mod Læsø Uldstue...de kan noget med bløde uldtæpper og så er det væsentlig billigere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar