29. september 2012

Gallafest

I år er det 20 år siden, at den første lungetransplantation blev foretaget i Danmark.
I gennemsnit bliver der foretaget 32 lungetransplantationer om året. Det er ganske enkelt mageløst.
Gemalen og jeg har været til et heldagsarrangement på Riget for lungetransplanterede og deres pårørende og andre interesseret.
Vi var vel en 800 samlet i alt.
Programmet var fantastisk sammensat med beretninger om lungetransplantionens udvikling til i dag både kirurgisk og medicinsk, musikalske indlæg ved Bobo Moreno til et humorisk indslag ved tidligere barnestjerne fra Lottes Verden. (Hulubulu Lotte Lotte, hvor er du?)
Det mest fantastiske ved det hele, var da alle lungetransplanteret patienter rejste sig op og holdt en minuts stilhed for alle vores donerer. Der gik en engel gennem rummet...og tårerne flød hos alle.
Kære personale, sygeplejersker, læger, kirurger, Lungeforeningens venner mv. Tak for et fantastisk arrangement i dag.
Jeg håber, at I fortsætter jeres gode arbejde.

En speciel tak til min donor, fordi uden dig kunne jeg ikke være her i dag.

Tag stilling til organdonation i dag, hvis du ikke allerede har gjort det. Der er så mange, der mangler et organ.

3 kommentarer:

Kisser sagde ...

Jag kan ikke lade være:
Selv tak - som din første donor :-)

Zette sagde ...

Haha, tak Førstedonor, og tak til min anden donor.
Det er ikke mere end fantastisk.

Brittsol sagde ...

Det må have været en meget speciel aften jeg kan godt forstå , at der blev fældet en tåre. Det må være dejligt for dig , at være flyttet hjem igen og kan være sammen med Claus og Felix.