10. januar 2013

Fransk vask og strygning






Når man har spundet, tvundet og vundet et fed garn, er der mange spindere, som vælger at vaske deres garn i en uldsæbeopløsning og behandle det med henholdsvis koldt og varmt vand.
Mange mener, at så kan man komme overspinding af et fed garn hurtigt til livs. Det er sikkert rigtigt, men det kan desværre også skabe en mulighed for, at garnet filter.
Min erfaring - en anelse - er, at hvis garnet er overspundet, så afhasp det på dit haspetræ behørigt samlet med hvidt bomuldsgarn 4 steder og lad det ligge i  håndvarmt vand i ca 30 minutter. Langsomt og forsigtigt presses vandet ud af garnet og hænges til  tørre. Derefter er det klar til brug.
Undgå såvidt muligt at vaske uld, man fjerner det naturlige fedtlag...

3 kommentarer:

Susanne sagde ...

I forbindelse med at færdigøre f.x. spundet og tvundet ren angora bruger jeg ofte fulling.
Det foregår under kontrol og får fibrene til at samle sig rigtigt. Har aldrig oplevet at garnet filtre, da jeg under forløbet kontrollerer det jeg gør. Og det kan faktisk klare en del "tæsk".
Må indrømme, at jeg aldrig har mit færdige garn liggende i blød.
Med mindre man spinder frisk råuld eller delvis "renset" uld er der ikke noget lanolin tilbage, mig bekendt. De kartede bånd, som oftes spindes, er renset. Men man kan vælge at tilføre lanolin :-)

Zette sagde ...

Godt nytår, Susanne.
Tak for at du vil dele ud af din erfaring.
Jeg har for et stykke tid siden spundet urenset uvasket Romney råuld, som blev kartet på ægte håndkartermanér. Det var en sjov oplevelse. Og lanolin fik jeg i rigelige mængder den dag -)))
Jeg håber, du og din familie har det godt.

Zette sagde ...

Iøvrigt tak for dit tip om køb af råmerino fibre.