For mange år siden, da vi startede med at gå til hundetræning med Felix, lærte vi, at hunde i snor under ingen omstændigheder må hilse på hinanden...et er at de kan blive viklet ind i hinandens liner eller de kan blive kvalt. To er, at deres mennesker kan komme voldsomt til skade ved f.ex. at blive væltet omkuld.
Jeg mødte en anden hundeejer på tur med hans dejlige labberdreng, og hundene ville mægtigt gerne lege sammen, men nej! Felix må ikke hilse på andre i snor.
Nogle mennesker kan ikke rigtigt forstå det, indtil de får besked, at vores dejlige dreng er servicehund. Han arbejder, når han går tur... Det respekteres.
Jeg har også fornøjelsen af et andet hundeselskab for øjeblikket...Felix´ storebror. 2 vidt forskellige hunde, stort set samme opdragelse og møgforkælet.
Felix har krudt i rumpetten lige fra morgenstunden og vil gerne både ud og have mad, mens storebror foretrækker at stikke snuden dybere ned i tæppets mørke. Han er definitivt ikke morgenhund, dog kan han lokkes til en omgang hundekiks sådan henad 12-tiden og måske udeliv ved en totiden, hvis solen altså skinner. Regnvejr og kulde, nejtak. Man er vel labber.