14. april 2013

Kundeservice i en garnbutik eller hvilken som helst anden butik sætter alle pris på iflg, min lille impromptu undersøgelse.
Får man ikke god kundeservice eller der bliver lavet gentagne fejl, så er der store chancer for, at man lægger sine penge andre steder.
I 2011 var jeg i en garnbutik, hvor indehaveren ikke tog mod dankort, kun kontanter eller checks, som jeg faktisk aldrig bruger...Der var en automat et stykke derfra til hævning af kontanter. Jeg købte ikke noget garn den dag, hvis jeg nu ikke havde hævet nok kontanter, så kunne jeg måske ikke købe lige nøjagtig, det jeg ville have.
Jeg oplever, at vi får rigtig god service i vores lokale supermarkeder, og der er altid plads til en frisk bemærkning, Det er så herligt livsbekræftende.
Det er vel også et spørgsmål om, hvordan man selv er som person og nok husker at smile til den trætte kassedame, der iflg, flere undersøgelser faktisk løfter omkring 4 tons varer OM DAGEN.

Ingen kommentarer: