Stilhed

Der har været stilhed på bloggen de sidste par dage, og der vil nok være stilhed weekenden over.
Jeg har været til en kontrol på Riget stort set hele denne uge, som virkelig har trukket tænder ud.
Undersøgelser, blodprøver, røntgen, Bal, TBB og alle de andre sjove ting, som skal til som lungetransplanteret.
Sammen med en medpatient - og særdeles god ven - hentede vi livsvigtig medicin på ambulatoriet til det næste års tid. Det fyldte godt og vel en indkøbspose.
Nogle transplanterede får taget blodprøver en gang om måneden, andre hver 14. dag som kontrol af ens kropsfunktioner f.eks. nyrer og korrekt medicindosis. Nyrerne er ekstremt belastet af den afstødningsmedicin, man får.
Selvfølgelig skal donor og modtager være en perfekt match, men for ikke at afstøde de nye organer skal modtager være på livslangt afstødningsmedicin/andet medicn. Det er ikke unormalt at tage mellem 50 -70 piller hver dag de første måneder efter transplantationen. Og tro mig, det vænner man sig lynhurtigt til, fordi man har fået livets gave tilbage - at kunne trække vejret i mit tilfælde.
Jeg sad i rullestol til sidst, bare det at gå hen af gangen til badeværelse var en belastning og krævede sin energi på trods af fuld ilttilførsel døgnet rundt. De berømte 12 skeer spiller ind her.
På Riget mødte jeg også transplanterede venner, hvor der bliver talt meget, det sociale i højsædet er vægtet helt vildt og tiltrækker ofte mange mennesker udefra, fordi latteren bølger gennem lokalet - nogle gange lidt højt måske.
De skønne portører inde på Riget er en helt specielt art mennesker, de har en pragtfuld humor og er altid i et mægtigt humør, hvilket er særdeles dejligt, når man som patient har en lidt sort dag.
Sygeplejeskerne og lægerne er i min bog en kapitel for sig, deres enorme viden, dygtighed og evner til at få en terminalsyg patient på højkant igen er jo uovertruffen.
Kun en gang har jeg mødt en sur sygeplejeske på hele Riget, jeg stak hende et smil og så var det sure væk. -)
Jeg rammer på et tidspunkt i år etårs-jubilæet for min transplantation, og det skal vi naturligvis fejre i stor stil, for helt ærligt så regnede jeg ikke med at blive et år ældre.
Kun takket være et uselvisk, fantastisk og totalt afklaret menneske er jeg i live i dag. Hvordan det er? Fedt!
Kontrol på Riget sagde nul afstødning, intet at bemærke og alt er bare fint.
Sådan har jeg tænkt mig, at det skal forsætte de næste 20-30 år bare fordi jeg kan...
Man skal ikke lade sig presse til at være donor. har man valgt at sige nejtak til at være donor, så fred med det. Det er ens egen mening og holdning, der gør sig gældende.
Bare det at der er taget stilling, er i min bog, er en særdeles flot handling.