26. juni 2014

Livets spilopper

Nogle gange kan livet spille én et puds. Vi vidste godt, at det ville gå den vej, men hold da op, hvor kan det være hårdt.
En hundeven til Felix, et par måneder ældre end vores dreng, er kommet i hundehimlen i dag. De to skøre hunde voksede op side om side, gravede huller på hver side af hegnet, hjalp deres mennesker med at flytte planter...også de ikke skulle flyttes.
Og nej, en hund er ikke bare en hund i vores hus. Her er hunden et familiemedlem med tilhørende rettigheder og - forkælelse i rå mængder. Bare spørg Felix og hans bror Blackmanden.

1 kommentar:

MIG HUND OG STRIK sagde ...

Det er absolut forfærdeligt. Jeg har det også sådan ,hundene er medlem i familien på lige fod med andre. Det er en frygtelig sorg at sige farvel, Og man kan aldrig rigtig forberede sig. Heldigvis kan man tænke på alle de gode stunder man har haft samen når det hele kommer lidt på afstand. Klap til de to hundebasser.