15. august 2014

Jeg går dagligt et par lange ture med Frække Felix, så vi kan få læst dagens avis.
I vores nærområde er der marker, skov, sø, kæmpe græsarealer mv, som desværre også indbyder til løsgående hunde.
Ejerne tror, at de har styr på deres hunde, men så snart der er en anden hund i farvandet, så går hundehjernen til frokost og glemmer at komme hjem til aftensmad!
Vi mødte en sådan en af slagsen i dag - altså en hund ikke hjernen - og jeg bad ejeren om at fjerne sin hund, da den i stor fart kom drønende mod os. Ejeren er i øvrigt rigtig sød, men han troede nok, at jeg var skingrende skør.
Hunden er heldig rigtig gode venner med vores Felix, men mit princip er, at hunde i snor ikke skal hilse på hinanden, da hunden faktisk er flokdyr og rovdyr og vil til en hver tid forsvare sin flok.
Det gør hunden i naturen, men vi mennesker tænker kun med følelserne - hunden er drevet af instinkter.

Ingen kommentarer: