1. marts 2015

Sokkekal - og de 3 vindere. Tillykke.

Jeg har bemærket alle de flotte sokker hos de tilmeldte fantastiske strikkere på diverse blogge og Instagram.
Den eneste, jeg ikke kan se - hverken på hendes blog eller andet - kun opgivet for mig - er Pia, så jeg må desværre konstatere, at Pia ikke er med i konkurrencen.
Jeg vælger så at sige, at I alle 3 tilbageværende er vindere, og jeg sender håndspundet uld til jer.
Hvad vælger I at modtage? Merino eller Bluefaced Leicester.
Læg en besked i kommentarsporet, og så vil I modtage det, så snart jeg er færdig med at spinde/tvinde det, tak.
Forskellen på merino og BFL er vel nok, at merino er en anelse blødere end BFL, og merino bruges oftest i beklædningsindustrien til at blandes med andre uldtyper. Desuden er BFL en anelse mindre elastisk at strikke med.
Som spinder vælger jeg at bruge merino til halstørklæder mv, men BFL til f.eks. tykke uldtrøjer eller sokker. Ikke at nogle af uldsorterne på nogen måde kradser, det er bare min præference.
Jeg er glad for, at I har deltaget. Det har været sjovt at følge udviklingen af jeres forskellige projekter, og så den glade inspiration I har lagt for dagen. Tak for det.
Jeg har noteret mig jeres uldønsker, så rokken er travlt beskæftiget i disse dage.   
Rokken ruller, jeg tuller... 

4 kommentarer:

Merete sagde ...

Åh hvor fedt at vi alle vandt, så kan det ikke være bedre.
Jeg vælger Bluefaced Leiceste og glæder mig til modtage det

Anette sagde ...

Øh hvad er forskellen mellem merino og bluefadec leicester? :-)

Lea sagde ...

Det er bare fornemt. Tusinde tak skal du have, også for dine fine kommentar.
Jeg vælger Bluefadec leicester og har allerede bestemt det skal blive til sokker.
Jeg vil gerne selv betale portoen.

Anette sagde ...

Tusind tak den fine konkurrence. Det er meget fornemt, at vi alle vinder.

Det ser ud til, at de øvrige foretrækker bluefaced leicester, så det prøver jeg også.

God aften.