16. januar 2017

Hjælpsom og livets ironi.

Før jul var vi på det ugentlige dagligvareindkøb i den lokale supermarkedsbiks sammen med en million andre shoppere.
Børn og voksne var i herlig julestemning, de ansatte havde travlt og alligevel overskud til at smile...
Gemalen og jeg var i gang med at flå ting ned fra hylderne efter min mentale indkøbsliste -)), da pludselig en kvindestemme siger: Du er høj, tag den ting ned af hylden for mig.
Vi er de eneste mennesker i en ellers tom "gang", og vender os om efter kvindestemmen...hun står lige bagved os og glor forventningsfuld på ham.
Lamslået over hendes manglende manerer udvekslede vi et whatthefuck-blik, men nu er vi hjælpsomme mennesker, så hun fik sin hjælp med et forkølet tak. (PS. varen var tilgængelig på de nederste hylder, man skulle bare flytte øjnene...)
Hvis jeg nogensinde møder en sådan prinsesse igen, vil jeg bede hende om at kontakte de ansatte. Vi er jo ikke ansat til at være hendes ... ansatte.
En helt åbenlyst kontrast til den 5 årige velopdragne skønne pige, som eeeeelsker Kenzo overalt på jorden. Hun har lært at sige jatak, nejtak. Må jeg gerne det? mv. Og hun er også en prinsesse...!!!

Ingen kommentarer: