27. oktober 2017

Kenzo og dagens skæve indfald...

En helt normal torsdag her på matriklen:
Kenzo sover på en tyk madras, 5 tæpper, diverse dyr og puder...fordi han er en hyggefis.
Jeg har travlt med at bage rugbrød og strikke, for øjestenen skal have lidt og 2 nye babyer melder sin ankomst om få uger og...
Imens får gemalen et opkald fra svoger, om ikke lige han kan stille i Ikea, for nevø har købt nye møbler til sin lejlighed, men flyttemanden vil ikke hjælpe med at bære dem ud i flyttebilen eller op i lejligheden. (Nevø valgte den billige løsning. Derfor.)
Øh, gemalen står i modsatte ende af Sjælland, så hvad havde svoger tænkt sig, at vi skulle gøre? Røret blev smækket på. Svoger har vi intet hørt fra siden.
Vi har godt nok måtte trække på smilebåndet på grund af dramatikken. Vi hjælper hjertens gerne andre mennesker, hvis vi bare lige bliver spurgt et par dage i forvejen. Gemalen har lange arbejdsdage med et sjat overarb. hist og her. Og gisp! så har vi sørme et privatliv også. (hihi.)

Ingen kommentarer: