31. januar 2018

En rodet verden

Det er sørme en rodet verden, vi lever i.
2 familiemedlemmer har raget sig en - desværre - dødelig kræftsygdom til. Og de er begge blevet morforældre og farforælder inden for kort tid. De får nu livsforlængende kemo.
Knapt så voldsom en oplevelse er, at vi ikke får vores Kabe til den afleveringsdato, men 2½ måneder senere. Dog har vi fået lovning på, at vi nok skal få den til sommerferie 2018.
Som en sidebemærkning til stor humørspredning i familien kunne vi jo bare aflyse handlen og få en 2019 model. Det var vist hurtigere.
Vores faste forårsplads og diverse ferier er så blevet afviklet. Måske skal vi bare ikke være campister mere, men bo i Casa Kenzo -))
Det positive i hele det rod, er at vi har fået dejlige Cecilie på nu 7 måneder ind i vores liv. Hun er en værre humørbombe og så dygtig til mange ting.
Hun er min øjesten - og hendes mor elsker håndstrik. (Jeg får udlevet mine babydrømme om lyserødt og blonder.)

Ingen kommentarer: