21. marts 2020

Cowl - til Kenzo


Om det lyder fjollet at strikke en cowl til min hund, måske...
Kenzo elsker at få den på. Han nægter at gå, indtil han har fået den på, og stikker selv hovedet igennem.
Den første han fik var en i en gråsort merino, og med tiden blev den lidt slidt, så Bedster havde en i overskud i ren cashmere. Med tiden gav den så også op, så denne cowl i angora/merino fra Garnspecialisten har så været brugt flittigt i denne vinter.
Farven er grålilla og ikke rødbedefarvet som præsenteret her på foto.
Pind 5 har været brugt til at frembringe denne ved følgende fremgangsmåde:
Slå 140 masker op løst, strik 6-8 pinde perlestrik (skiftevis 1 r, 1 vr). Herefter 2 omgange ret. 4 omgange af skiftevis 1 omg ret og 1 omgang vrang.
Derefter kan man så lave forskellige strikkevarianter.
Når den er lang nok, afsluttes med nogle omgange perlestrik og luk løst af.

Ingen kommentarer: