10. december 2016


Ligesom mange andre kreative mennesker, jeg kender, skal jeg helst have et håndarbejde i hænderne konstant.
Det siges, at ledighed er roden til alt ondt -), ifølge det gamle ordsprog. Ikke at jeg efterlever det.
Jeg lader normalt rester (½ nøgler) gå videre til Røde Kors men fra et tidligere projekt havde jeg 2 nøgler himmelblå merinould og et nøgle kidsilk mohair til overs, så de blev hurtigt forvandlet til et par lange pulsvarmere.
Jeg slog 40 masker op, strikkede ret på alle pindene til jeg nåede det ønskede mål passende til min hånd. Derefter lukkede jeg løst af. (Denne aflukning kan anbefales.)
Syede den sammen med madrassting og hæftede ender.Voila.
Pind nr 5 er brugt til hele forehavendet.
De er gode at bruge, når jeg går tur med Kenzo...vi træner tit fokustræning på gåturen, hvor han udelukkende har fokus på føreren og ikke på en anden hund. Der bruges håndsignaler og godbidder til formålet.
At fiske en godbid op af lommen med en tyk vintervante er lidt svært...tro mig!!!

Ingen kommentarer: