11. december 2016

Øv, billedet er blevet dårlig.

Jeg har begået en cowl i rester fra et par hedengangne projekter.
Fremgangsmåden er ret enkelt: jeg slog 100 masker op på pind 5, strikkede 6 retpinde frem og tilbage (=3 hele retriller.) Samlede maskerne og strikkede videre rundt i glat.
Jeg har valgt at lave vrangmasker spredt ud på 3 omgange, lidt hulmønster i form af 2 ret sm, 1 slå omg ud, og et hulmønster fra en gammel opskrift.
Som afslutning strikkede jeg 1 dr ret, 1 vrang i alt 6 omgange og lukkede løst af.
Resterne brugt til denne cowl er: Drops air mix 09, unicolour 16. Merino (mærke ukendt) himmelblå og hvid Drops Big merino.
Denne cowl er 30 cm lang, hvilket er den længde, jeg foretrækker til en almindelig cowl, men til et halsrør (både hals og hoved er dækket) foretrækker jeg længden på 45 cm.
I starten af 80érne var det meget ind at have sådanne halsrør, så hjem til mormors strikkemaskine gik turen...Hun havde altid min yndlingsfarve (dengang) lyserød på lager, så der blev kørt nogle baner med slæden. 5 min senere lukkede vi maskerne af, ender blev hæftet og vupti! kunne jeg være med på moden uden at betale en formue. (Det gjorde mange, som ikke havde adgang til en sej mommor -)))

Ingen kommentarer: