Det er en meget livsgivende oplevelse at gå ind på lageret, finde de fibre frem, der enten skal spindes til et projekt eller strikkes. Lige fra planlægningsfacen over mønster/opskriftfremstilling til at slå de første masker op på pinden.
Jeg er i en såkaldt kreativ super fase lige nu, for pindene gløder, og der ryger store projekter af; en bluse og en kjole + et lacetørklæde er færdigtgjort på 3 uger.
2 yderligere projekter såsom bluse og tilhørende nederdel er planlagt bagefter dette...en hue i ny og næ til kemoheads finder dog også vej.
Desværre som lungetransplanteret skal man så passe på, hvilke fibre man benytter sig af, for små fibre kan sætte sig i luftvejene. Derfor er jeg ekstra påpasselig med at spinde visse fibre.
At lande på hospitalet er ikke just en god ide, selvom de er fantastisk inde på Riget.
Hvad jeg frygter i og for fremtiden, er, at sundhedsreformen fører til, at jeg som transplanteret skal til at gå til kontrol hos vores praktiserende læge (PL) og ikke hos vores specialister afd 2154, Riget.
Det har udløst en sund latter, når jeg tænker over det absurde i reformen; Vi har supersygehuse med specialister, og alligevel skal vi til vores alment uddannet PL for behandling af den enkelte sygdom.
Ex. En lille pige får sarcoidose, PL skal give en diagnose og behandling. Hvordan har de mon tænkt sig at løse den opgave? Tag 2 panodil og ring i morgen. /S. (Ironi kan forekomme -)))
Det vil svare til at et tømrer skal operere en patient med tarmslyng.
PS. Jeg tager det hele med ophøjet ro. Forhåbentligt vil situationen ikke opstå. (Krydser fingre for et velfungerende dansk sundhedssystem.)
OBS!!!Jeg har en meget stor respekt for vores PL, sygeplejerske og læger mv. i det danske sygehusvæsen. De kæmper hver dag med for få varme hænder, for mange overbelægninger på div. afdelinger, tåbelige nedskæringer og dårlig løninger. Stress er en naturlig del af arbejdsdagen, og tit og ofte får alle mere eller mindre med en følelse af nederlag. Stor tak til jer derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar