27. marts 2021

Kissers Corner

En af de mange hostaer, vi hentede i min mors dengang have.
 

Vi besluttede for et par år siden at sætte et par hostaer i haven i vores nu nedlagte rhododendronbed, så vi fik - med min mors tilladelse - lov til at tage et par stykker eller 5 😇.

Desværre kom min mor aldrig til at se det live, men et hav af fotos fra det spæde titte op i foråret til sensommeren fik hun så oplevelsen. 

I dag er bedet kendt i vores omgangskreds som Kissers corner. (Det var et navn, min mor godt ku li´.

Bedet er nærmest vedligeholdelsesfrit, idet der er nedgravet en fiberdug (generer ikke jorden el. miljøet), så er der brugt en jordblanding specielt til hostaer. Oveni det hele har vi valgt at afgrænse med sf-sten og toppet af med koksgrå granitskærver. Igen godt for både haven og regnvandet kan blive ledt væk 

Hun er måske væk fra jordens fysiske overflade, men hun er da med os her - i haven bl.a. yderst savnet.

Ingen kommentarer: