Livet derefter.

Vi har fået solgt m it barndomshjem til en sød dame.

Alt vedr. huset er på plads, vi mangler bare de sidste refusionsopgørelser fra de enkelte forsyningsenheder. Forsikring er opgjort.

Skøde underskrevet.

Vi mangler kun syn for sagen vedr. min mors sidste bolig, en dejlig lys lejlighed tæt på vandet. Et meget smukt sted.

Proklama, afregning og alt det jazz tager vores søde advokat og hans fantastiske sekretær sig af...

Vi kan snart få bundet en sløjfe på denne (sarkastisk ment) sjove oplevelse at arve kan være...Der er jo altid en positiv løsning på alting, og i dette tilfælde er det gået ret stærkt fra modtagelse af skifteretsattest til udløb af proklama og alt der i mellem.

Oftest tager en arvesag godt et år, hvilket man som arving ikke burde udsættes for. Ikke nok med at man mister en kær ven, slægtning o.lign., så skal man slås med et tungt bureaukratisk system. Ikke alle har råd til at hyre en advokat til at guide én igennem hele arvefølgetonen. Man farer vild, så hold tungen lige i munden og find en god ven, der kan støtte. De er guld værd!

Jeg er så heldig at have nogle mennesker i mit liv, som har gjort alt for at jeg er kommet helskinnet gennem den proces. De har virkelig gjort en forskel bl.a. ved at bare lytte. Min stressfaktor blev nogle gange lidt vel udfordret, når jeg manglede lidt kommunikation fra diverse medspillere. 

Vi kommer videre, og jeg er blevet langt klogere...grin bare. Det gør jeg gerne af mig selv.