21. august 2018

En strikker ser rødt...

Jeg har i de sociale medier observeret en kedelig tendens til uopfordret tiggeri af den værste slags de sidste par dage.
Det er et stort no-no i min verden.
Et eksempel var, en fantastisk kreativ hækler og medcampist, der havde designet og hæklet et par grydelapper nøjagtig magen til hendes egen campingvogn, fordi hun a) ville glæde sin mand og b) de gamle hang i laser.
Samtlige 35 andre såkaldte medcampister ville gerne bestille et par eller to og betale en sum for arbejdet, selvom trådstarter havde gjort det meget tydeligt 0 salg. Eller med forslag om, at de skulle sættes i produktion, for de kunne sælge fantastisk godt!
Den allerbedste var naturligvis, at nogle ville have, at hun skulle designe og hækle nogle grydelapper nøjagtig magen til de enkelte cv, som nogle af de 35 andre ejer.
Et 2. kedeligt eksempel er, at en dame ville give en masse garn væk til genbrug, som så kunne sælges til andre mennesker - og derved kunne overskuddet gå til den specifikke genbrugsbutiks velgørenhedsprojekt og evt. drift.. I stedet fik hun en masse plagerier om, at det ville være så godt for netop den enkelte plageånds specielle sociale velgørenhedsprojekt. Ikke en af dem havde evnen til at stoppe sig selv. 

2 kommentarer:

Helle K. sagde ...

Hvor har du dog ret, jeg så også opslaget om campinggrydelapperne, og tænkte mit.

zette sagde ...

Tak for din kommentar, Helle.
Det ligner ikke just campister at have den mentalitet...