Jeg går til kontrol i ambulatoriet hver 3. måned inde hos vores fantastiske juveler til læger, sygeplejersker og gode andre personer i sundhedsvæsenet inde på Riget.
Hver gang jeg har været derinde de sidste 1½ år, har jeg stort set fået en ny diagnose hver gang - eller en skøn ven/veninde/familieenhed får en sygdom på nakken. (En har fået brystkræft, en fik hudkræft og skulle have en metalstang indopereret i ryggen grundet sygdom samtidig.)
Sidste gang fik jeg en Knogleskørheds-diagnose. Denne gang var det en lille blodprøve, som tilfældigvis havde vist noget forhøjet hormon et eller andet sted, så jeg skal forbi en endokrinolog på et tidspunkt.
Blodprøver helt tapfrisk fra i morges - på et fastende medicinhjerte - blev sendt til laboratoriet til videreanalyse, så må vi se, hvad de viser denne gang.
Som DLTX bliver vi fulgt gennem resten af vores liv med mikroskopiske briller. Intet er overladt til tilfældighederne.
Vores dygtige læger er mere end lungelæger, de breder sig over et langt langt større helbredsfelt, og sørger for, at vi kommer til viderebehandlinger gennem egen læge eller i visse tilfælde huset.
Et ex. herpå var, at jeg har i et godt stykke tid tabt mange kilo, fordi en del af min antiafstødningsmedicin hedder Prednisolon, og det tager man meget på af. I mit tilfælde + 20 kg. De var nærmest i alarnberedskab på afd., indtil de fandt ud, at det er et ønske - og nu en realitet - at smide de mange kg. (Helt ærlig så er jeg 1½ l... høj og bred, så for mange kg fedt er ikke kønt.)
Nu må det gerne stoppe det der sygdomsræs. Og mange tak for det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar